7 nye LEGO Super Mario-sæt annonceret
LEGO har netop annonceret at der udkommer 7 nye sæt i den populære Super Mario-serie. Der findes allerede over 100 sæt inden for LEGO Super Mario-temaet, men de 7 nye sæt indeholder for første gang rigtige LEGO minifigurer med følgende populære Super Mario karakterer: Mario, Luigi, Prinsesse Peach, Koopa Troopa, Bowser Jr., Toad, Yoshi og Bowser.
De forudgående Super Mario-sæt har rigtignok også indeholdt de samme karakterer fra de populære computerspil, men der har tidligere blot været tale om lidt mere klodsede udgaver af karaktererne, mens vi nu for første gang ser karaktererne som rigtige LEGO minifigurer.
Minifigurer har altid været populære, især hos LEGO-samlere, så derfor er vi her hos brickzone meget begejstrede for de nye Super Mario-sæt, som er røget direkte ind på vores ønskeliste.
De 7 nye LEGO Super Mario-sæt udkommer først d. 1. januar 2027, men vi har allerede nu tilføjet dem til vores LEGO-database, så du kan holde øje med, hvornår de kan købes til den lavest mulige pris; og hvornår de i øvrigt kommer på lager hos de forskellige forhandlere.
Tag et kig på de 7 nye LEGO Super Mario-sæt her:
- 72052 LEGO Super Mario™ - Mario i rørspring - vejl. pris 89,95 kr.
- 72055 LEGO Super Mario™ - Mario på strandeventyr - vejl. pris 179,95 kr.
- 72056 LEGO Super Mario™ - Mario Kart - Luigi og Bowser Jr.'s racerløb - vejl. pris 269,95 kr.
- 72057 LEGO Super Mario™ - Yoshi på besøg hos Mario - vejl. pris 349,95 kr.
- 72058 LEGO Super Mario™ - Mario Kart - Bowser og det vilde racerløb - vejl. pris 529,95 kr.
- 72060 LEGO Super Mario™ - Fire Mario og Bowser's Castle - vejl. pris 849,95 kr.
- 72061 LEGO Super Mario™ - Fire Luigi kamp mod Koopa Troopa - vejl. pris 269,95 kr.
Kan du ikke vente helt til næste år, med at få tilføjet dit næste LEGO Super Mario-sæt til samlingen? Så tjek det helt nye Donkey Kong-sæt, som netop er udkommet og allerede er på tilbud flere steder.